En diskussion om fuldmagter kan få generalforsamlingen til at gå i hårdknude.
Kend reglerne for brug af fuldmagter
FL modtager ofte spørgsmål om reglerne for anvendelse af fuldmagter. Det sker, at generalforsamlinger i medlemsforeninger går helt i hårdknude i en diskussion om, hvorvidt en fuldmagt er gyldig eller ej. For at forebygge denne situation har FL udarbejdet et notat om brug af fuldmagter, så man er godt forberedt til sin generalforsamling.
Det er heldigvis sjældent, at nogen finder det nødvendigt med et mistillidsvotum. Skulle det ske, at en af vores medlemsforeninger udsættes for dette, er det vigtigt at være forberedt. Både som dirigent, som den der rejser et mistillidsvotum, og som dem det går ud over. I dette notat gør vi rede for de vigtigste forhold i den forbindelse.