Årets første FL-seminar midt i januar havde servitutter og deklarationer på programmet. Dagens hovedindslag satte fokus på vigtigheden af servitutter i forhold til at forpligte grundejere til beskytte særlige anlæg på deres grund – i dette tilfælde et dige.

Diget løber gennem et sommerhusområde på Rømø. Området blev hårdt ramt under decemberorkanen ‘Adam’ i 1999. I forbindelse med den efterfølgende erstatningssag pålagde Stormrådet (i dag Naturskaderådet) beboerne på 24 matrikler at etablere en højvandssikring. Ellers ville de ikke være forsikret i tilfælde af nye stormfloder.

Diget blev opført i 2001. Det er 1,2 km langt og godkendt af både Stormrådet, den daværende Skærbæk Kommune og det daværende Sønderjyllands Amt. Det er betalt af de 242 medlemmer af grundejerforeningen, som også har ansvaret for digets vedligeholdelse. Diget krydser 22 sommerhusmatrikler og løber i skellet ved yderligere 14. Det ikke tinglyst på de enkelte matrikler, men alene beskyttet af fredning, naturbeskyttelseslov og lokalplan.

Og her opstår problemet. Mange grunde har skiftet ejer indtil flere gange, siden diget blev bygget. Og nogle grundejere bruger det efter forgodtbefindende. De anlægger udsigtspunkter på det. De slår græs på det eller graver i det. Nogle har sågar anlagt volleyball-baner op ad det. Mange grundejere kender ikke baggrunden for diget eller dets funktion.

Dyrt at spare på forsikringen

Særlig ét punkt på dagens program satte gang i spørgelysten. Præsentationen af FLs forsikringspakker til grundejerforeninger gav en række deltagere noget at gå hjem og tænke over. For hvem skal betale, hvis et medlem kommer galt af sted med motorsaven på foreningens fællesarealer? Det kan blive meget dyrt og i værste fald ruinere foreningen, hvis forsikringerne ikke er i orden.